Deprimeret? Sådan kommer du på toppen igen
Mellem to og ti procent af danskerne oplever på et tidspunkt i deres liv at få en depression. Det skønnes, at der er mellem 200.000 og 300.000, der har en så alvorlig depression, at de har behov for behandling. Der er omkring dobbelt så mange kvinder som mænd, der får en depression. Se her, hvordan du kommer af med den.
En depression er ikke det samme som at være ked af det. Har du en depression, vil du ofte være trist, ikk have nogen energi eller lyst, og dit selvværd vil ofte være lavt. Typisk lider man samtidig af søvnproblemer og kan ikke koncentrere sig.
Depressioner kan inddeles i tre forskellige typer; den lette, den moderate og den svære depression. Hvordan din defineres, afhænger af, hvor alvorlig din tilstand er. Men hvordan slipper man af med sin depression, hvis ikke man har nogen lyst eller kan koncentrere sig om noget?
Søg hjælp ved egen læge
Det første, du skal gøre, er at søge hjælp ved din læge. Din læge kan typisk hjælpe dig med at vurdere, hvorvidt der er tale om en egentlig depression, eller om du blot er trist i en periode. Det kan være svært at afgøre på egen hånd, og ofte er det folk udefra, der kan mærke det, før man selv kan – også selvom man kan mærke, at man ikke er glad.
Din læge vil typisk sende dig i psykoterapi i København, eller i det område, hvor du bor, for at slippe ud af din depression. Der er dog forskellige metoder til dette, så afhængigt af hvilken læge, du har, vil du måske få en anden kur.
Det handler om at gøre noget aktivt for, at du kan komme af med din tilstand. Det er ikke nemt, men det er det hele værd, når du igen får dit gode humør.